Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Efterklang og Sønderjysk Pigekor, Nordborg Kirke UDSOLGT

10. juni kl. 20:00 - 22:00

160Dkr
Koncert i Nordborg Kirke, d. 10. juni 2021, kl. 20 – venteliste – klik her

Hør det verdenskendte band Efterklang og Sønderjysk Pigekor, når de mødes i et helt unikt repertoire af nyskrevne sange og sange fra begge ensemblers bagkatalog – både sammen og hver for sig.

Koncerten er en del af et helt nyt tre-årigt samarbejde mellem Efterklang og Sønderjysk Pigekor, som bl.a. vil byde på årlige workshops og turneer rundt i Sønderjylland. Koret og Efterklang ønsker at udvikle et fælles koncertrepertoire og i større grad inkludere kormedlemmerne i skabelsen af nye værker, samt inspirere til og understøtte at medlemmer af koret skriver egne sange og udvikler deres talent. Ikke bare som udøvende, men også skabende kunstnere.

Rasmus Stolberg fra Efterklang udtaler:

”Glæden ved og indsigten i, at alle kan skabe, er noget, som vi i Efterklang føler, er det vigtigste, vi kan videregive til unge mennesker i musikken.”

Koret og bandet har samarbejdet flere gange gennem de sidste 10 år. Pigekoret har f.eks indsunget kor på flere af bandets indspilninger, og i maj 2020 optrådte de sammen, da DR1 sendte live fra Dybbøl Banke i anledningen af 100-året for Genforeningen. Den optræden kan ses her.

De næste tre år er det ambitionen at løfte samarbejdet ved årlige engagementer og længerevarende målsætninger for både korets og Efterklangs kunstneriske udvikling. Allerede til april kan publikum nyde godt af det nye styrkede samarbejde, når koret og Efterklang tager på turne til Sønderborg, Aabenraa og Nordborg.

Om Efterklang
De 3 medlemmer af Efterklang, Casper Clausen, Mads Brauer og Rasmus Stolberg, er vokset op på Als og har siden deres debut i 2003 turneret verden rundt med deres eksperimenterende og genrekrydsende musik, som kan være både storslået samt helt fint og nærværende i sit udtryk. Efterklang har spillet udsolgte koncerter prominente steder som Sydney Opera House, Elbphilharmonien i Hamburg og Koncerthuset i København, men de har også gentagne gange søgt hjem mod rødderne i Sønderborg, hvorigennem en stærk relation til korleder Mette Rasmussen og Sønderjysk Pigekor er opstået organisk over årene.

Om Sønderjysk Pigekor
Sønderjysk Pigekor blev grundlagt i 1994 og er siden 1997 blevet ledet af chefdirigent Mette Rasmussen. Koret tæller i alt 290 sangere fra 3 år til voksne sangere. Koncertkoret bestående af 80 piger 12-20 år har en omfattende koncertvirksomhed og har turneret i mange lande, herunder flere turneer til Canada, USA og Kina. Koret repræsenterer ofte Sønderborg og Sønderjylland ved officielle lejligheder, inklusiv arrangementer for Kongehuset og Sønderborg Kommune. Repertoiret er klassisk kormusik med afstikkere til det eksperimenterende og genreoverskridende, og det er her, koret og Efterklang mødes i en helt unik klangverden med et stærkt og rørende musikalsk udtryk som resultat. Trivsel, nærvær og fællesskab er kerneværdier i korarbejdet og en solid base for sangernes performance, som ud over høj musikalsk kvalitet har fokus på at indhylle publikum i en total oplevelse af lyd, koreografi og fortælling.

Det nye tre-årige samarbejde mellem Efterklang og Sønderysk Pigekor er støttet af Statens Kunstfond.

Detaljer

Dato:
10. juni
Tidspunkt:
20:00 - 22:00
Pris:
160Dkr

Arrangører

Sønderjysk Pigekor og Drengekor
Efterklang

Sted

Christianskirken, Sønderborg
Ringgade 102
Sønderborg, 6400 Danmark
+ Google Maps