Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

CD Relase

1. december kl. 13:00

125kr

Lux Aeterna – “det evige lys” – sådan hedder Sønderjysk Pigekor og Drengekors nye CD, som netop er udkommet.

CD’en markerer Sønderjysk Pigekors 25 års jubilæum og indeholder 23 sange, som har en central plads på korets repertoire. Sangene viser korets alsidighed og spænder over danske sange, julesange, folkemusik, moderne kirkemusik og stille aftensange og nogle af dem akkompagneres af korets højt værdsatte samarbejdspartnere bl.a. Sønderjyllands Symfoniorkester og den italienske organist Riccardo Gnudi, som selv har skrevet en sats til koret.

Samarbejdet med Harald Haugaard omkring de årlige Folk Baltica åbningskoncerter er noget, koret er stolt af, og derfor er Helene Blum og Harald Haugaard Ensemble selvfølgelig også med på CD’en. Helenes folkemusikalske stemme og korets unge stemme blander på en helt fantastisk måde – det er balsam for sjælen at lytte til.

Mange af sangene er skrevet af forfattere og komponister, som koret har arbejdet sammen med, herunder Jens Rosendal og Michael Bojesen. Der er så meget god musik, at det er blevet til en dobbelt-CD med mere end 90 minutters velklingende kormusik.

CD’en er indspillet i Christianskirken, Sønderborg, og koret er taknemmelig for lån af kirken og praktisk hjælp fra personalet. Broager Sparekasse, som er en af korets centrale sponsorer, har sponsoreret det grafiske arbejde, og coveret er designet af Jørgen Terp, som er ansat i banken. Producer er Torsten Jessen fra produktionsselskabet Micropascal.

CD’en er udgivet med støtte fra Dansk Korforbund og kan købes i Bog & Ide, Sønderborg, samt i Broager Sparekasses filialer. Derudover kan den hentes på diverse digitale medier (Spotify, iTunes osv.)

Har du ikke mulighed for at komme til Sønderborg for selv at købe en CD, så send os en mail på info@sjpigekor.dk. CD’en koster kr. 125 ekskl. fragt.

 

Detaljer

Dato:
1. december
Tidspunkt:
13:00
Pris:
125kr